Peter Hedegaard Knudsen

Partner
LL.M.
Peter Hedegaard Knudsen
Lokation
København
Telefon
Sprog
Engelsk
Sekretær
Sektorer

Peter Hedegaard Knudsen rådgiver om bankjuridiske og insolvensretlige forhold, herunder pante- og kreditretlige problemstillinger.  

Peter har møderet for landsret og er anerkendt af IFLR1000. Han er certificeret insolvensadvokat og er optaget i Gældsstyrelsens advokatpanel i Sø- og Handelsrettens retskreds. 

Peter har stort kendskab til den finansielle sektor og har en fortid som kontorchef hos Lokale Pengeinstitutter og som medlem af arbejdsgrupper under Finans Danmark. Peter rådgiver pengeinstitutter om håndtering af nødlidende engagementer, hvor dækning kan være i risiko, herunder i forbindelse med rekonstruktion og konkurs. Han bistår i den forbindelse med at sikre position og rettigheder bedst muligt og med at gøre krav gældende i sager, hvor der ofte kan være en kompleks låne- og sikkerhedsstruktur.  

Peter rådgiver ligeledes pengeinstitutter om deres rådgiveransvar og regulatoriske spørgsmål. Herunder rådgiver Peter bl.a. vedrørende finansielle instrumenter. Han bistår endvidere kreditorer i øvrigt, der har engagementer med kriseramte virksomheder, med bl.a. etablering, sikring og håndhævelse af pante- og øvrige kreditorrettigheder. Han assisterer desuden pengeinstitutter i forbindelse med tvister, herunder i omstødelses- og erstatningssager, og fører retssager ved både by- og landsret.   

Peter har bred praktisk erfaring og ekspertise inden for insolvensretten, herunder konkursbehandling, rekonstruktion, tvangsopløsninger og akkord. Han har på det insolvensretlige område særlig ekspertise inden for forsikringsretlige forhold, herunder reassurance (genforsikring) og retsforholdene vedrørende nødlidende skadesforsikringsselskaber. Peter er endvidere kurator i en række konkursboer.  

DLA Piper Denmark er fast rådgiver for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, og Peter rådgiver i den forbindelse om problemstillinger, der opstår i tilknytning til forsikringsselskabers konkurser.  

Kvalifikationer
Uddannelse
Certificeret insolvensadvokat, Danske Insolvensadvokater
2012
LL.M. International Trade Law, University of Essex, England
2000
Advokatbeskikkelse
1999
Cand.jur., Aarhus Universitet
1996
Medlemskaber

Foreningen af Danske Insolvensadvokater 

InsolEurope 

Foreningen for Bank- og Finansret 

Foreningen af Procedureadvokater 

International Bar Association (IBA) 

Gældsstyrelsens advokatpanel i Sø- og Handelsrettens retskreds 

Københavns Advokatforening 

Møderet
Møderet for landsret
2006
Erfaring
Væsentligste referencer
  • Peter repræsenterer hovedkreditoren i konkursbehandlingen af et af Danmarks største billeasingselskaber. Peter rådgiver om pante- og kreditretlige problemstillinger, ejendomsretlige og afgiftsmæssige forhold samt vurdering af ledelses- og revisoransvar.  
  • Endvidere repræsenterer Peter Garantifonden for skadesforsikringsselskaber i en række betydelige fordringsprøvelsesretssager som følge af konkurser i forsikringsbranchen.  
  • Peter har ført en række principielle sager særligt vedrørende pengeinstitutjuridiske forhold, herunder om fortolkning af forældelseslovgivningen og om omstødelse af supplerende finansiel sikkerhedsstillelse (Collateral-direktivet). 
Seneste ansættelser

Partner, DLA Piper Denmark, siden 2017 

Partner, LETT (DLA Piper Denmark), 2011-2017 

Advokat, LETT (DLA Piper Denmark), 2008-2011 

Kontorchef, Lokale Pengeinstitutter, 2006-2008 

Advokat, Gorrissen Federspiel, 2001-2006 

Øvrige hverv

Peter holder oplæg og kurser for bl.a. den finansielle sektor om bankjuridiske forhold med hovedvægt på insolvensretlige problemstillinger.  

Rankings
IFLR1000

"Peter is very DLAP - he is very knowledgeable and understands the issues the client encounters. He has a great personality and is always positive."

"In addition to being a skilled lawyer, he is good at understanding new issues and proposing workable solutions." 

Legal 500

Peter er anerkendt af The Legal 500 inden for 'Insolvency'. 

"Peter Hedegaard Knudsen and Henrik Lund-Koefoed are excellent in familiarising themselves with the specific issues we run into, and they are also good at conveying comprehensible answers."

"The DLA restructuring and insolvency team is great. They are very skilled, business-minded and are always ready to work on finding solutions for the clients and cases they are working on. They are well-connected and ready to use it advantageously for their clients."