Michael Klejs Pedersen

Advokat
Senior Director
Michael Klejs Pedersen
Lokation
Aarhus
Telefon
Sprog
Engelsk

Michael Klejs Pedersen er specialist inden for arbejds- og ansættelsesret.  

Michael har møderet for landsret og har været konstitueret landsdommer ved Vestre Landsret. Han har ført et betydeligt antal sager ved domstolene, i det fagretlige system og ved private voldgifter. 

Michael er anerkendt af Legal 500 inden for ’Employment’.

Michael rådgiver ejere, bestyrelser, direktører og ledende medarbejdere i danske og udenlandske virksomheder. Hans rådgivning omfatter blandt andet direktørkontrakter, funktionærkontrakter, provisions- og incitamentsordninger. 

Han rådgiver desuden om fratrædelsesaftaler, konkurrenceklausuler, de ansattes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse og overenskomstmæssige forhold. Han rådgiver tillige om forhold relateret til whistleblowerordninger, herunder etablering af whistleblowerordninger. Michael bistår også løbende med gennemførelse af advokatundersøgelser. Michael rådgiver endvidere om foreningsretlige spørgsmål. 

Michael skriver løbende artikler om arbejds- og ansættelsesretlige emner. 

Kvalifikationer
Uddannelse
Advokatbeskikkelse
2008
Cand.jur., Aarhus Universitet
2004
Medlemskaber

AnsættelsesAdvokater 

Møderet
Møderet for landsret
2008
Erfaring
Væsentligste referencer
  • Michael har bistået et kommunalt ejet forsyningsselskab i forbindelse med en advokatundersøgelse på baggrund af en whistleblower-indberetning af økonomiske uregelmæssigheder. 
  • Michael har bistået en tandlægevirksomhed i en principiel sag om fortolkningen af 120-dagesreglen ved fuldtidssygemelding. Michael førte sagen i by- og landsretten, og han assisterede i sagen for Højesteret, hvor sagen blev vundet for klienten. 
  • Michael har bistået en større produktionsvirksomhed i en principiel sag for Vestre Landsret omkring udstrækningen af beskyttelsesområdet i ligebehandlingsloven. Sagen blev vundet i landsretten og er nu indbragt for Højesteret. 
Seneste ansættelser

Senior Director, DLA Piper Denmark, siden 2024 

Director, DLA Piper Denmark, 2019-2023 

Advokat, DLA Piper Denmark, 2018-2019 

Advokat, Delacour, 2009-2018 

Advokat, Kirk Larsen & Ascanius, 2008-2009 

Advokatfuldmægtig, Schebye Jacobsen, 2005-2008 

 

Konstitueret landsdommer, Domstolsstyrelsen, Vestre Landsret, i to omgange 2016-2017 

Rankings
Legal 500

Michael er anerkendt af The Legal 500 inden for 'Employment'.

"Michael Klejs Pedersen knows his clients and their needs."

"High availability, flexibility and experts within the field."

"Reliable and fast replies. Fulfils tasks within the deadlines."

Insights

Michael har bl.a. skrevet flere artikler til HR JURA Magasinet.