Kim Rasmussen

Advokat
Director
Kim Rasmussen
Lokation
Aarhus
Telefon
Sprog
Engelsk

Kim Rasmussen beskæftiger sig især med retssager, voldgiftssager og kommercielle kontrakter.  

Kim har møderet for Højesteret, er certificeret voldgiftsdommer og fører løbende sager for domstolene og Voldgiftsnævnet.  

Han bistår igennem hele processen, herunder med formulering af klageskrift med krav, udveksling af processkrifter, indhentelse af bevismateriale og vidneforklaringer, gennemførelse af syn og skøn, forhandlinger og forligsdrøftelser. Han fungerer ligeledes som mediator i forbindelse med tvister, herunder forhandling af kommercielle løsninger.  

Kim rådgiver herudover om nationale og internationale kommercielle kontrakter med særligt fokus på leverandøraftaler, afsætningsaftaler, samhandelsaftaler, projektkontrakter og finansieringsaftaler. Kim arbejder endvidere med indkøbs-, salgs- og leveringsbetingelser og har derigennem erfaring med Incoterms 2020. 

Kim har ligeledes stor erfaring med både finansiel og operationel leasing, herunder forsikringsmæssige forhold. Endelig har Kim erfaring med finansiering, dvs. med kredit- og låneaftaler samt løsørefinansiering.  

Kim er desuden tidligere ekstern lektor i civilproces på Aarhus Universitet. 

Kvalifikationer
Uddannelse
Certificeret voldgiftsdommer, Danske Advokaters voldgiftsdommeruddannelse
2022
Advokatbeskikkelse
2008
Cand.jur., Aarhus Universitet
2005
Medlemskaber

Foreningen af procedureadvokater

Møderet
Møderet for Højesteret
2017
Erfaring
Væsentligste referencer
  • Kim har bistået Abildskou A/S i forbindelse med selskabets indgåelse af aftale med FlixBus. Abildskou A/S solgte en del af deres virksomhed til FlixBus og indgik samtidig en samarbejdsaftale om, at Abildskou A/S skulle operere på udvalgte ruter i Danmark for FlixBus. 
  • Kim har i en årrække bistået Microshade A/S med udarbejdelse og indgåelse af udviklings-, produktions- og salgsaftaler. 
  • Kim har i en årrække assisteret Unilabs A/S med udarbejdelsen og indgåelsen af serviceaftaler, hemmeligholdelsesaftaler samt løbende assistance med formulering af konkrete kontraktsbestemmelser. 
  • Kim har bistået konkursboet i forbindelse med konkursen af Råhus Construction ApS i 2021. Kim førte konkursboets sag for retten, som endte med, at både den formelle og reelle ledelse blev pålagt konkurskarantæne.  
  • Kim repræsenterede i en voldgiftssag køberen af en virksomhed, som rettede krav mod sælger på grund af urigtige oplysninger i årsregnskabet. Sagen blev forelagt Revisornævnet, der bekræftede, at regnskabet ikke var udarbejdet korrekt. 
Seneste ansættelser

Director, DLA Piper Denmark, siden 2019 

Advokat, DLA Piper Denmark, 2018-2019 

Advokat, Delacour (DLA Piper Denmark), 2012-2018 

Advokat, LETT, 2007-2012  

Advokatfuldmægtig, Delacour, 2005-2007 

Øvrige hverv

Kim er tidligere ekstern lektor i civilproces på Aarhus Universitet, 2012-2016